Løbestatus #3

Først: Jeg er ked af, I sådan får smidt mine fødder i hovedet på den måde, men ikke så ked af det, at jeg ikke ville bruge billedet til indlægget. Og så tjek lige blogger-tæppet ikk’? Det er (tydeligvis) en Ellos-kopi, men hvad gør man ikke for at spare 1.300 kr..

Hvordan det går med løb? Det går ikke. Ikke lige nu, og derfor er Copenhagen Marathon 2017 også skudt ned for good. Min bækkenbund er stadig ikke helt, hvad den har været, og der kommer løb og maraton altså sidst i rækken.

Så. Det endte med, at jeg alligevel måtte lægge mig ned med “skader” og slå mig selv oven i hovedet over overhovedet at tro, det kunne lade sig gøre, og det har jeg det heldigvis helt almindeligt med. Jeg slår ikke mig selv oven i hovedet. I hvert fald ikke så hårdt. Min krop har skabt et fantastisk lille liv, og den skal lige følge med. Der kommer et maraton en anden gang.

Så i stedet skiftesvis kniber jeg og tager til Mor & Baby Fit – et efterfødselstræningshold, der fokuserer på den overbelastede core, der, når tiden kommer, skal tilbage til sit udgangspunkt. Dér er jeg egentlig ved at være, men det manglede da også bare, når nu så meget andet er relativt slapt – jeg nævner i flæng; højre overarm, ammefærdige bryster (…), føromtalte bækkenbund (skal nok snart holde mund med den..) og min rygrad, når det kommer til chokoladekage. Jeg lavede den ondeste tre-lags-kage sidste weekend som tak til søde forældre, der gad hjælpe med at hænge lamper op. Browniebund, cheesecake-lag og hindbærskum på toppen. Så nu har vi pæne lamper, og jeg har appelsinhud. #alterlove

Speaking of appelsinhud så flashede jeg den til babysvøm i dag, som var en kæmpe succes. Babysvømningen altså. Nord var svært tilfreds med situationen, så jeg forudser, at det bliver en fast søndagstradition. <3

Sofa og Oreos trumfer løbetur

Hvor det irriterer mig, når jeg ikke kan slæbe mig selv afsted. Jeg ved godt, det sikkert er meget menneskeligt at foretrække chokolade og sofa over løbetur og røde kinder, men jeg er hurtig til at slå mig selv oven i hovedet, når jeg ikke har været afsted siden i søndags. Når planen om tre ugentlige løbeture er gået i vasken, fordi jeg ikke har nået en eneste, og nu er det torsdag. Når jeg bestemt ikke har tænkt mig at løbe både fredag, lørdag og søndag. Og så er det jeg kører hvidt brød, hvidt sukker og en hulens masse chokolade indenbords, og det er jo bare dumt. Hvorfor i det mindste ikke redde den hjem med gulerødder og selleristænger? Næh. Chokolade skal der til, og den bagdel bygger jo ikke sig selv..

Så, skål i Oreos med dobbeltcreme. Jeg tror også, jeg har noget Cola i køleskabet.

#nevernotrunning #exceptmondayandtuesdayandwednesdayandthursday

Feeling like: 9 months pregnant

Træningstøj, der øger min motivation

Jeg er om nogen farveforskrækket, både hvad angår boligindretning og påklædning, men jeg kan alligevel godt snige et par farver ind i mit træningstøj. Kender I det? Det er som om, at farverigt træningstøj motiverer meget mere, og jeg kan næsten føle, jeg løber lidt hurtigere og arbejder lidt hårdere, hvis det ikke kun er sort, hvidt og gråt (selvom jeg eeelsker sort, hvidt og gråt højere end jeg elsker nutella med smør under). Men altså, hvis jeg ejede ovenstående, ville mit motivation rage højt op i skyerne, og det har jo sine fordele, når man planlægger at løbe de dér 42 kilometer. Så, jeg sidder og overvejer, om jeg skal bruge penge på motivation eller på at få fixet den dørkarm, Alto i sin ekstase over tæver i løbetid har bidt i stykker..

Anywho..

  1. De her Nike Power Speed Flash tights er på tilbud til 799 kr, og jeg kunne dem ret godt. Tager man min bækkenbund i betragtning (…), har jeg lavet en aftale med mig selv, der hedder, at når jeg har husket at lave de kedelige, kedelige knibeøvelser hver dag i 14 dage, må jeg købe dem. Tights’ne altså – knibeøvelserne gider jeg ikke bruge penge på.
  2. Apropos farvet træningstøj er denne her Nike Pro Cool T-shirt rigelig sprælsk til mig. Normalt er jeg virkelig ikke til orange, men den regel gælder åbenbart ikke, når vi taler træningstøj.
  3. De her lækre Adidas Originals NMD ville jeg bruge både til hverdag og til at løbe i – lidt pebrede for en sneak, synes jeg, men det er nærmere reglen end undtagelsen efterhånden?
  4. Er man løber og samtidig udstyret med at par bryster, kan man ikke komme udenom en god sports-BH. Denne Nike Pro Rival af slagsen har både høj støtte og kompressionsegenskaber OG er på udsalg = win win win.

Ps. Jeg er en dør til at lave collager. Jeg har brugt PicMonkey til at lave denne her. Havde ellers hentet en testversion af InDesign, men der kom mine evner da først til kort. Hvem kender et idiotsikkert collageprogram eller en overskuelig InDesign-guide?

Affiliate

Løbestatus #2

Det går heldigvis fremad med det dér løb, så det her forhåbentligt kan blive en realitet. Jeg har skåret 35 sekunder af pr. kilometer på tre uger, og det er jeg faktisk en kende stolt af. Sådan skal det selvfølgelig ikke fortsætte, for så ender jeg på den grå flyder herhjemme og bander mine skader langt væk. Derfor forsøger jeg også at ligge et par styrketræningspas ind om ugen, for det har jeg erfaret i hvert fald holder mine skader væk. Det bliver godt nok bare herhjemme på den barbielyserøde yogamåtte, men det har også sin charme. Jeg kan træne, mens Nord sover, og udover charmedelen har det har de fordele, at 1) jeg behøver ikke bevæge min flade barselsrøv ud i kulden og op i et center med en baby, der måske/måske ikke deler min begejstring 2) jeg slipper for at betale et halvdyrt fitnessabonnement 3) jeg undgår skader.. 4) jeg med tiden muligvis kan skifte den flade barselsrøv ud med en mere fyldig én af slagsen. Det sidste arbejder jeg stadig på – ish.

Som jeg vist skrev i første løbestatus-indlæg, lagde jeg ud med 4-5-6 km-ture, og jeg så frem til den første 10’er efter et par uger. Den ramte jeg i går – faktisk 11,06 km for at være præcis – og stængerne har det overraskende godt i dag. Det spænder dog en smule nederst på maven lige dér hvor livmoderen er placeret, så nu er jeg bange for, den er på afveje, hvorfor jeg har skrevet til min læge og spurgt, om jeg bare skal slappe lidt af, eller om den rent faktisk er på vej sydpå. Sååå, kryds lige fingre.

Løbestatus

Der er 136 dage til CPH Marathon, og pt. løber jeg med en pace på 5:53-6:00. Det er ikke skide godt, hvis det skal blive en realitet at komme under de (for mig) magiske fire timer. I 2015 ramte jeg målstregen efter fire timer og ét skide minut, så det betyder, at jeg i hvert fald skal cutte 12 sekunder af pr. kilometer, og gerne mere hvis der også skal være plads til at komme ned og gå ved vanddepoterne.

Jeg havde første løbetur efter fødslen den 24. december, og det var fuldstændig magisk at løbe i det smukke, men bidende kolde vintervejr. At jeg fik sidestik efter halvanden kilometer og gispede efter vejret efter fire er en anden ting, men det tager vi med. Jeg fortsætter med de tre ugentlige løbepas à 5-6 kilometer lidt endnu, og så glæder jeg mig til den første 10’er på asfalten om et par uger.

Det skal nok blive godt (sagde den optimistiske dame med den jævnt slappe bækkenbund – ingen lysegrå løbebukser til mig foreløbigt.. sååå..)