Klar til at blive forældre

Jeg har tænkt en del over vendingen “klar til at blive forældre”. Og for at være helt ærlig så tror jeg ikke, man nogensinde er “klar” til at blive forældre på den dér “vores liv er perfekt, vi mangler kun en baby til at fuldende det”-måde. Jeg tror også, det er risky at tænke, at en baby er oplagt at anskaffe sig, fordi det er den sidste brik i puslespillet. Det er slet ikke fordi, jeg skal gøre mig til dommer over for, hvorfor/hvornår folk får børn, jeg kan bare mærke, at jeg tænker over hele forældreskabet, nu hvor jeg selv er blevet nogens forælder.

Jeg tager jævnligt mig selv i at kigge på Storm og tænke “shit, vi er mor og far til den dér mega perfekte pige, der ligger lige dér og sover”. Og selvom det både er med stjerner i øjnene og Amors kærlighedspile i hjertet, så er det også med angstprovokerende bekymringer, at jeg kniber øjenene sammen og inderligt håber, det hele nok skal gå. Økonomisk, praktisk og logistik-wise i forhold til studie og arbejde. Jeg ved da godt, vi er gode forældre til Nord, og jeg tror faktisk på, at hun har valgt os som sin mor og far, men jeg kan alligevel ikke slippe tanken om, at det at sætte et barn i verden godt kan være et egoistisk valg.

Kan vi give Nord det liv, hun ønsker sig? Og det liv, hun fortjener? Vil vi leve op til alle de forestillinger, hun kommer til at gøre sig om barndommen, ungdommen og livet generelt? Jeg har så ofte råbt til min mor gennem stuen i mit barndomshjem, at “det er ikke min skyld, jeg lever” og “jeg har ikke bedt om at blive født”, når jeg syntes, at noget har været umenneskeligt uretfærdigt (for mig). Av. Sikke en mavepuster at få som mor, og jeg håber ikke, Nord nogensinde vil anklage os for at have sat hende i verden. Det har selvfølgelig været sat på spidsen og helt martyr-agtigt, når jeg har fyret sådan en sætning af i mine teenage-år, men jeg tænker alligevel over det.

Jeg ønskede mig brændende at blive mor, og det, at Storm har været baby-parat de sidste fire-fem år, har nok også været med til at afgøre, at det skulle være nu.

At blive mor til Nord har – helt, helt ærligt – virkelig mødt alle mine romantiske forestillinger om, hvordan det er at være nogens mor, så derfor håber jeg også, jeg kan leve op rollen, når jeg om 20 år spørger min lille Nordstjerne, om hun havde en god barndom.

Bare lidt tunge torsdagstanker her fra Solkysten, hvor vi har skiftet tøj intet mindre end tre gange i dag. Hver. Nord er officielt kåret som Danmarks Gylpedronning nummer 1 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *