Løbestatus #2

Det går heldigvis fremad med det dér løb, så det her forhåbentligt kan blive en realitet. Jeg har skåret 35 sekunder af pr. kilometer på tre uger, og det er jeg faktisk en kende stolt af. Sådan skal det selvfølgelig ikke fortsætte, for så ender jeg på den grå flyder herhjemme og bander mine skader langt væk. Derfor forsøger jeg også at ligge et par styrketræningspas ind om ugen, for det har jeg erfaret i hvert fald holder mine skader væk. Det bliver godt nok bare herhjemme på den barbielyserøde yogamåtte, men det har også sin charme. Jeg kan træne, mens Nord sover, og udover charmedelen har det har de fordele, at 1) jeg behøver ikke bevæge min flade barselsrøv ud i kulden og op i et center med en baby, der måske/måske ikke deler min begejstring 2) jeg slipper for at betale et halvdyrt fitnessabonnement 3) jeg undgår skader.. 4) jeg med tiden muligvis kan skifte den flade barselsrøv ud med en mere fyldig én af slagsen. Det sidste arbejder jeg stadig på – ish.

Som jeg vist skrev i første løbestatus-indlæg, lagde jeg ud med 4-5-6 km-ture, og jeg så frem til den første 10’er efter et par uger. Den ramte jeg i går – faktisk 11,06 km for at være præcis – og stængerne har det overraskende godt i dag. Det spænder dog en smule nederst på maven lige dér hvor livmoderen er placeret, så nu er jeg bange for, den er på afveje, hvorfor jeg har skrevet til min læge og spurgt, om jeg bare skal slappe lidt af, eller om den rent faktisk er på vej sydpå. Sååå, kryds lige fingre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *